Artikler

Forside > Artikler > Brevkasse: Beagle kan ikke lide ...

sana-sofia-hjort-brevkasse

Hunde-adfærdsbehandler Sana Sofia Hjort svarer på spørgsmål i brevkassen her på Dogsuniverse.dk

Spørgsmål
Hej,
Jeg har en beagle på besøg med henblik på udstationering hos mig. Den er 4 ½ år og velopdragen. Den kommer, når jeg kalder, men den er meget utryg ved at være alene hjemme. Jeg forsøger at gå ud ganske kort (50m) og kommer så tilbage. Jeg kører min bil op til parkeringspladsen og kører hjem foran huset med det samme. Jeg håber sådan, at det lykkes, for det er ikke muligt for mig at have hunden, hvis den ikke kan lære at være alene hjemme.
Hvor lang tid er det rimeligt at forsøge?
Er der evt. gode ideer, jeg kan forsøge?

Hunden er desværre ikke så glad for nogle mænd, fx min bror, der plejer at besøge mig og min tidligere beagle, som han var særdeles gode venner med. Vi forsøger at tage i hundeskov og ignorere dens stædige gøen ad ham, så måske lykkes det. I hvert fald godtog den en enkelt godbid fra ham i går – første hundeskovs besøg.

Er der gode ideer ang. dette problem?
Venlig hilsen Eva Olesen

Svar
Hej Eva Olesen,

Dejligt, at du vil tage en ”brugt” hund til dig.

En beagle er en meget ihærdig hund, som gerne arbejder hårdt og længe – også på uhensigtsmæssig adfærd. Det skal bare lige ud i det åbne, før jeg fortæller mere.
Det at være alene hjemme, skal han gerne have kunnet derfra, hvor han kommer. Så det tager jeg som udgangspunkt. Er dette ikke tilfældet er mit råd anderledes.

Hvor lang tid har du, vil jeg spørge tilbage – for træningen kan tage alt fra 1 lille uges tid til flere måneder. Det er muligt at lære alle hunde – det er min påstand, men tiden kan variere voldsomt!
Øv med den tid som hunden kan klare, det vil sige, den tid hvor den er upåvirket af, at du forlader den. Reagerer den allerede, når du gør klar til afgang, er det der, du skal starte tilvænningen. Tilvænningen skal foregå i hundens tempo, og du skal øge tiden langsomt, og som regel er en logbog/dagbog en god ting.

Jeg vil gerne vide en anelse mere om jer, hvis I skal have flere gode råd.

Men det at hunden oveni er mindre glad for nogle mænd, siger mig, at socialiseringen og muligvis også miljøtilvænningen med hunden ikke har været optimal, og det indhenter i sidste ende de fleste hunde på et tidspunkt.
Mit råd i forhold til mænd er, at hunden aldrig presses – sikkert resten af dens liv – af alle fremmede og af alle mænd (også kendte).

Generelt skal hunde ikke presses, men nogle gange kan det at kigge på hunden af hunden opfattes som pres, så dette skal vurderes fra hund til hund. Mange steder oplever hvalpe næsten kun kvinder i socialiseringsfasen, og for hundens fremtidige liv er dette katastrofalt.

Mit bedste råd til dig er faktisk enten at indhente mere information om hunden, og dens baggrund og med det søge professionel hjælp, eller overveje om dit liv har plads og tid til en hund, du ikke kender baggrunden til.

Mange hilsner Sofia

Har du selv et spørgsmål til Sana Sofia Hjort, så email dit spørgsmål til brevkasse@dogsuniverse.com



style="display:inline-block;width:300px;height:250px"
data-ad-client="ca-pub-0154824714245221"
data-ad-slot="4863911820">

Del denne side med andre!






Vil du have mere? Bliv medlem af Dogsuniverse fællesskabet og deltag i debatter, mød andre hundeentuiaster og gør brug af markedspladsen og linkguiden

Registrer dig gratis Se fordele

Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind

Tilføj kommentar

Fællesskab

 

Kalender

<< Nov 2017 >>
mtotfls
30 31 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 1 2 3

Relaterede artikler