Dean Potter er ikke en helt traditionel mand, han tager nemlig sin hund “Whisper” med sig nogle gange, når han dyrker sin passion for “Base jumping”.
Base jumping foregår ved, at man kaster sig ud fra et højt sted f.eks. et bjerg med en faldskærm eller et “wingsuit” (en slags dragt med vinger).
National Geographic har lavet en lille video, hvor man bl.a. kan se Dean Potter klatre op ad bjerget med sin hund og derefter tage springet med “Whisper” på ryggen.
Hunden er godt pakket ind, og har flyverbriller som beskytter øjnenene under faldet.
Dean siger, at hans hund altid er hos ham, og at hunden danser og hopper rundt af begejstring, når den ved at de skal på tur. Dean har altid hunden med, når han skal klatre, vandre, surfe og base jumpe.
Hunden “Whisper” er en 4 år gammel Australian Cattle Dog.
Du kan læse mere om “Whisper” og Dean i et interview på National Geographic her
Har du også din hund med, når du dyrker din sportsgren? Skriv en kommentar herunder