Artikler

Forside > Artikler > Advarsel: Hunde skal behandles mod ...

rævens-dværgbændelorm

Endnu et fund af dværgbændelorm i en ræv får Fødevarestyrlsen til at udvide sin anbefaling om ormebehandling af hunde til at gælde for hele landet. Det er DTU Veterinærinstituttet, som holder øje med udbredelsen af den farlige orm.

Således har ​DTU Veterinærinstituttet fundet rævens dværgbændelorm i en ræv fra Utoft ved Grindsted, som ligger ca. 100 km fra det område i Sønderjylland, hvor ormen først blev fundet i syv ræve.

Da spredningen af ormen er større end først antaget, og da sygdommen er smittefarlig for mennesker, så har Fødevarestyrelsen udvidet sin anbefaling til ormebehandling for hunde i hele landet.

Fødevarestyrelsens aktuelle anbefaling:

  • At hunde fra hele landet, der får lov til at færdes frit i naturen (herunder jagthunde), ormebehandles regelmæssigt hver 4. uge.
  • At jagthunde, der bruges til gravjagt, vaskes efter jagt.
  • At alle hunde, der kommer fra eller har været i det centrale Europas bjergområder, og som kan have ædt mus eller andre gnavere, ormebehandles en til to dage inden hjemrejsen.
Opdatering 19.01.13 fra Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen er blevet gjort opmærksom på at anbefalingen om regelmæssig ormebehandling af hunde med særlig risiko for smitte med rævens dværgbændelorm har været for upræcis.

Fødevarestyrelsen har derfor opdateret anbefalingerne, således at det præciseres at regelmæssig ormebehandling kun er nødvendig for hunde der færdes frit i naturen og som mistænkes for at æde mus eller andre gnavere.

Du kan få din hund ormebehandlet ved dyrlægen.
Her er Fødevarestyrelsens generelle råd til at undgå smitte:
  • Undgå at din hund fanger og spiser mus, rotter eller andre gnavere, som kan være værter for den farlige parasit.
  • Vask din hund når den har været i kontakt med ræve eller rævens ekskrementer.
  • Overhold Fødevarestyrelsens køkkenhygiejneanbefalinger om skyl frugt og grønt.

Du kan se hele pressemeddelelsen fra Fødevarestyrelsen her

Vil du have mere?

 

Hvad tænker du? - skriv en kommentar!

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer -  Opret bruger eller Log ind
Facebook Twitter Google

Tilføj kommentar

Fællesskab

 

Kalender

<< Nov 2019 >>
mtotfls
28 29 30 31 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 1

Events

Relaterede artikler